Endnu et fravalg.

Først, så var der ingen intentioner, endvidere lyst til at smide Suedes The Blue Hour, da vi ved de første lyt, fandt den underlig melodiløs og en moderne parodi på det de var engang. MEN, efter gentagende pres fra en musikalsk omgangskreds, lyttede vi igen – og igen som sangen går, og pludselig åbnede albummet sig op for os, og hvor vi før hørte form uden indhold, hørte vi nu storhed, tæt på fordoms styrke. Desværre ikke tæt nok på, at ramme årsopgørelsen. En fandens skam.

Et fravalg!

Èt af de albums, der nådesløst blev sorteret fra årsopgørelsen, var Stockports fineste Blossoms, og deres Cool Like You.

Egentlig en fandens skam, for det er et noget nær perfekt britisk indiepop album, hvor især singlen I can´t stand it, viser at der er en bæredygtighed i de her drenge.

Den musikalske årsopgørelse.

Den tid på året, hvor vi skal gøre årets musikalske regnskab op. Hvilke albums har forført os, blæst os omkuld, givet os eftertænksomhed, været livets spejl, nattens soundtrack og søndag morgens følgesevend(e)

Det har på mange måder, været et fremragende musikalsk år. Jeg har ialfald haft store problemer med at reducere bruttolisten til kun 10 albums. Så derfor er der røget nogle sværdvægtere i svinget, men som altid, kan jeg kun gå med, hvad jeg har hørt, i denne subjektive øvelse. Ingen grund til at forgive andet. Så med Mother Teresas ord in mente: Let The Madness Commence:

Årsopgørelsen 2018

10. She Drew The Gun – Revolution Of The Mind

Liverpools She Drew The Gun, leverede et højspændt politisk album,  rigt på pophooks, elektriske psykedeliske guitarer og Louisa Roach insisterende vokal, der trækker veksler både på PJ Harvey og Kate Tempest.

09. The Coral – Move Through The Dawn

Vi bliver i Liverpool og faktisk hos She Drew The Guns pladeselskabs boss – og producer i James Skelly og Resten af The Coral. Et vaskeægte 70er album, der både lyder og dufter af både ABBA og Dr. Hook, hvor surrealistisk det end lyder. Det burde ikke fungere, men det gør, da The Coral som altid, har deres egen spraglede identitet med.

08. Christine & The Queens – Chris

Største overraskelse for denne signatur. Burde i realiteten være et album – og en genre jeg havde styret det musikalske skib udenom. Og i starten, blev det også blot til et par overfladiske lyt, men alligevel blev det her moderne intelligente popalbum,  der trækker store veksler på alt fra tidlig Madonna, Prince og landskvinden Charlotte Gainsbourg, hængende. Og det kendetegner vel i realiteten et vellykket popalbum?

07. Spiritualized – And Nothing Hurt

Musikalske rumastronaut Jason Pierce, har det ofte med, at lade sine kunstneriske ambitioner blive så omfattende store, at værkerne slet ikke får luft til at ånde, leve eller flyve. Men på And Nothing Hurt har Pierce fundet den helt rette blanding, hvor alle de musikalske ingredienser er perfekt doseret. Et højt ravende elektrisk soulalbum, som kun Pierce kan levere.

06. Dør Nr. 13 – Verden i Flammer

Københavnske Dør Nr. 13 leverede en debut, der til fulde levede op til vores forventninger på baggrund af især single-knytnæve-slag E45 og EP´en Krigere Uden Vaaben. Deres første langspiller er fortsat Gasolin på Speed, men uagtet at tempoet fastholdes, er der dryppet flere og flere musikalske nuancer ned i udtrykket. Forsanger Lasse Storms insisterende vokal, samtidslyrik og den livsnødvendighed Dør Nr. 13 kommer med, skal nok – hvis retfærdighed i verden – bringe dem derop hvor eksempelvis Minds Of 99 er lige nu.

05.  Bill Ryder-Jones – Yawn

Liverpools sårbare Bill Ryder-Jones fulgte sit mesterlige West Kirby….album op med endnu et ekstremt vellykket album.  Den kulsorte introverte melankoli som Ryder – Jones har tapetseret hele Yawn med, lyder som en moderne slægtning til et The Cure album, og det kræver en speciel sindsstemning at lade Yawn spinne. Men er man der, bliver man rigt belønnet.

04. Paul Weller – True Meanings

Det bedste Paul Weller album siden midthalvfemserne. ENDELIG lader Weller melodierne og sangene tale, i stedet for at være SÅ fokuseret på nedbryde grænser og fusionere hele hans albumsamling. Det musikalske afklædte univers, med reflekterende akustiske guitarer og arrangementer, klæder både Wellers varme soulstemme, som han ubesværet bærer hele vejen igennem, og de melodier der ligeså ubesværet flyder over samtlige af albummets 14 sange.

03. Death Cap For Cutie – Thank You For Today

Var en efternøgler til dette album, kun via gentagende pres, fra en Gaffa kollega, lod jeg mig overtale til at give de amerikanske indie darlings et lyt….fordi…ja…de var jo amerikanske. Endnu engang blev mine stædige fordomme gjort alvorligt til skamme. Tak for guantanamo presset Kristian. For Thank You For Today er i virkeligheden det perfekte indiealbum. Med underskønne melodier, syntpop flader, og den rette injektion af håb og melankoli.

02. Folkeklubben – Sort Tulipan

 

Vel det musikalske helstøbte album Folkeklubben hele vejen har truet med at levere? Væk er det spraglede folk udtryk, der tidligere hæmmede enkelte sange og albums. For nu at være afløst af kapelmester Kjartan Angrims fokuseret sangskrivning, der pt. har sat ham i kredsløb mod at være danmarks moderne svar på afdøde Kim Larsen.  Arngrim og resten af spillemændende kan som få, tage temperaturen på den danske samtid, og både hylde samt pege fingre af det lille land,  de har gjort større end vi tror.

01. Peter Sommer – Elskede at drømme, Drømmer om at elske

Der var aldrig tvivl om, da vi allerede i februar, fik lov til at lytte Peter Sommers Elskede at drømme, Drømmer om at elske album, at det ville toppe en årsopgørelse. Hvis Til Rotterne…. Var Peter Sommers svendestykke, så er EADDOAE her hvor han musikalsk designer Peterskirken. Sommer har altid på sin egen jyske underfundige måde hvilet i sig selv, samtidig med at han ikke har skjult sin inspirationskilder. Men det er her, at han tager hele sit bagkatalog, sin position midtvejs i livet og giver os det Peter Sommer album, vi på én gang vidste vi sukkede efter, ønskede os – og samtidig slet ikke havde forudset og vidst vi manglede.  Sommer har altid kunne noget med ord. Sætte korte præcise ord på vores liv. Både uden det bliver banalt eller højtidligt. Her topper han i det håndværk, men ikke kun som en mand med ordene i sin magt, men som sangskriver i sin egen fulde ret. Det er et mageløst mesterligt album. Og ét vi er decideret beriget over, har fulgt os hele gennem hele 2018.

Årets Single:

Peter Sommer – Elskede at drømme, drømmer om at elske.

Ord er overflødige. Lyt for fanden. Bare lyt!

Årets reissue:

Frank Sinatra – Songs For Only The Lonley

Denne side, har brugt meget af 2018 på, at lytte til Frank Sinatra. Ikke så meget swingin´ Frank, verdensmester Frank. Men den Sinatra der også fandtes. Ham der var på bunden af glasset. Ham der blev vasket gulv med af kærligheden. Af livet. Ham der havde skrøbelighed i stemmen. Hvor musikken var underspillet og sårbar, men aldrig var slået helt til blods. Sådan et album, er Songs For Only The Lonely fra 1958, som har fået en reissue i dette år, og er et af Sinatras, men også musikhistoriens ypperste mesterværker.

 

 

Nyt fra underskønne Louise.

Don´t call it a comeback! Og dog! Som traditionen nærmest forskriver, har underskønne Louise Werner og The Sleeperblokes, efter en omfangsrig – og succesfuld comebacktour, været i studiet for at se om noget af den gamle Sleeper magi, kunne genskabes.

Her har vi altid været været lidt irriteret over, at Britpop blev set som en stor omgang lads army, når Britpop også bød på så mange kvindelige frontfigurer – og store sangskrivere i deres egen ret. Ikke mindst Louise Werner, der på sine bidende tekster, var langt over det mange af hendes mandlige kolleger kunne levere.  Derfor ikke unaturligt at efter Sleeper gik itu, at Werner har ernæret sig som succesfuld forfatter.

Men sange kan hun fortsat skrive, som om intet er hændt,de sidste 20 år.  Look At You Now er en tekstmæssig hilsen til Brexitland og musikalsk en (brit)pop sol af hooks – og omkvæd! Fuldt på højde, hvis ikke mere, med bagkataloget!

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial