Livet er nu!

Det kan være svært at synes, sådan en mandag morgen, mens resten af Danmark har taget en uge ud af kalenderen for at iføre sig efterårsferie bukserne, at livet skal leves til det fulde, når man selv ikke har trukket stikket. Men når Dør Nr. 13 efterlader det budskab med så overbevisende en sang, så er det svært ikke at være enig.

 

 

But a hand-job is all the butchery brings

 

25 år har dette mesterværk på bagen i dag. Uretfærdigt – og fuldstændigt forkert mærkeret som et Britpop album i datidens ubekymrede ånd. Og deraf led den kommercielt. Faktisk kom den aldrig helt ud i livet. For den musikalske vision som dengang, alt for unge kapelmester – og guitarhelt Bernard Butler havde for Dog Man Star endte med at tage livet ham af som Suede medlem. For det er ambitiøst. Det er virtuost. Det er grandiost. Men bandchef Brett Anderson tager duellen op og synger sit livs tekster med præcis den mørke, kulde og romantik som gør Dog Man Star til ikke kun 90ernes bedste album, men et tidsløst og fuldendt mesterværk og fortsat det album Butler & Anderson kunstnerisk får skrevet på deres gravsten.

 

 

He`s a belter

Imponerende! Skotske Gerry Cinnamon sælger sin UK arenatour ud på rekordfart. Her forstår vi hvorfor og slet ikke hvorfor pokker at han ikke var at finde på bare én af sommerens overflod af danske festivaler.

Godamn, man child…. You fucked me so good that I almost said, “I love you”

Ingen tvivl herfra, at Lana Del Rey har begået ikke kun karrierens men også årets bedste album, med sin “Norman Fucking Rockwell”. Ikke nok med at sangene er frittaget for alt den udnødvendige morads af beats, gæstesolister og moderne indpakning som forgængeren, og derfor igen ånder, lever og flyver. SÅ kan man også mærke Lana. Ikke kun som den spekulante femme fatal i alt sit retrospektive glansbillede idyl, men som kvinde, menneske, sangskriver og vokalist. Det er fænomenalt. Ikke mindst titelnummeret.