Sheffield Moon!

I aftes var det 23 år siden, at Jarvis Cocker sagde til eks. Suede kapelmester Bernard Butler, der sad ved siden af ham ved Brit Awards bordet, at den optræden Michael Jackson havde gang i op på scenen med Earth Song var i mod alt det Cocker ( og enhver anden rask dreng eller pige) stod for. Hvad Jarvis herefter gjorde, skulle vise sig, at ændre hans liv for altid.

Everybody’s Lost… But they’re pretending they’re not

Èt af de absolutte højdepunkter i Patrick Steven Morrisseys bagkatalog, er helt ubegribelig, en b-side til den lettere bizare Roy´s Keen single fra 1999 albummet Maladjusted. Lost er en sødmefyldt melankolst ballade, der har masser af luft under vingerne – og til at ånde i. Så langt væk fra det maskingeværtunge musikalske had som Mozzer har gjort til sit udtryk i det senere år.

Ladytron!

 

I går landede der første gang siden 2011 nyt fra Liverpools synthhelte Ladytron, da albummet af samme navn i går blev undsluppet! Det er ved første ørekast særdeles vellykket. Især denne!

Loner Boogie!

Skal vi ikke kickstarte fredag, weekenden og for de af jer forundt ferie, med noget walisisk Loner Boogie fra Boy Azooga? Selvsagt skal vi det!

Willie

Her har vi brugt det sidste dage på, at lytte til Willie Nelsons fortolkningsalbum af betyrelselsformanden Frank Sinatras bagkatalog. Og jep! Naturligvis er Nelsons stemme ingenlunde så overlegen majestætisk som Sinatras, for det er slet ingen forundt. Men der er en charme og en sødmefuldhed over Nelsons fortolkninger, som gør det til et særdeles behageligt bekendtskab. Især denne….

Miley!

Jeg ved ikke om superproducer Mark Ronson har lyttet til Miley Cyrus´udgave af Dolly Parton evergreenen Jolene, da han drafted den tidligere barnestjerne ind til, at give tidens bedste pophit Nothing Breaks Like A Heart den rette vokal. Men noget tyder på det. For den samme melankolske countrytwang er at finde på begge sange. Bedøm selv her!