Lad Mig Før Du Forlader Mig!

Springet ud i optimismen blev indfanget igen af pessimismen og tvivlens stærke strøm. Sjældent har et dansk åbningsnummer været så stille insisterende og mesterligt. Well, siden Skønne Spildte Kræfter fra mesterværket Elskede At Drømme, Drømmer Om At Elske. Et højdepunkt fra Stærk Strøm Hen Over Ujævn Bund der ved hvert gennemlyt blot bliver bedre og bedre, stærkere og stærkere.

Han har så meget at sige, der ikke kan komme på tale!

Skal vi ikke varme op til at Peter Sommer- Skanderborg, sender sit nye aldeles fremragende album Stærk Strøm Hen Over Ujævn Bund, på gaden fredag. Med den sang – og det album der for alvor fik smidt troubadour prædikatet i vejgrøften til fordel for en sangskriver, ordsmed og frontmand der både havde store muskler og et stort hjerte!

Liverpool, la.

Godt nytår alle sammen. Håber øjne, hoved og ikke mindst ører er intakte. Skal vi ikke sammen med Liverpools fineste Echo & The Bunnymen forsøge at kommer over tømmermændene med en af deres måske bedste sange.

 

Den musikalske årsopgørelse.

 

Vi skal til det. Faktisk har vi i embedes medfør allerede sidste måned, måtte gøre os nogle indledende tanker om hvilke albums, indelands-som udenlands vi har flest gange har danset, grædt, drukket og elsket til i dette år. Som altid minder vi om, at dette er en udelukkende subjektiv øvelse.

Here goes nothing, okay.

 

10. Bremer/McCoy – Utopia

09. Sharon Van Etten – Remind Me Tomorrow

08. Kippenberger – Kroen & Kirken

07. Rammstein – Rammstein

06. Elbow – Giant Of All Sizes

05. Michael Kiwanuka – KIWANUKA

04. Claus Hempler – Kuffert Fuld Af Mursten

03. Love Shop – Brænder Boksen Med Smukke Ting

02. Richard Hawley – Further

 

01. Lana Del Rey – Norman Fucking Rockwell

At præsentere Sam Lee

Her er vi blevet gjort opmærksom på britiske Sam Lee, der tidligt næste år udsender et nyt album, produceret af Bernard Butler. Butler har på sociale medier skrevet at det er det bedste album han nogensinde har produceret. Og bedømt på denne albumfrontløber ft. Elizabeth Frasers englefyldte vokal, kunne noget tyde på at han får ret.

 

Stripping back the coats of lies and deception

Har altid haft det en anelse stramt over at Neil Finn og Crowded House har fået et prædikat som en ufarlig og lalleglad udgave af Poul McCartney. Denne signatur har altid kunne høre en undertone af melankoli i det rige melodiske overskud som Finn opererer med. Især på denne.

How can you sleep at night, sleep at night?

Normalt ville den fredagsblog poste en sang der spirrer af forventningens-weekend-hverdag-i-mit-bakspejl-optimisme. Men ikke i dag. I går blev det nemlig ved retten i Preston besluttet at familierne til de 96 Liverpool tilhængere der blev dræbt ved Hillsborough katastrofen d. 15. april 1989, må vente længere endnu end de 30 år de allerede har ventet, på at få placeret et ansvar for hvem der bærer skylden for at 96 drenge, piger, kvinder og mænd tog til en fodbold kamp i Sheffield og ikke vendte hjem.

Det har walisiske Manic Street Preachers skrevet en sang om som I bør høre, mens I læser dette af The Guardians David Conn.

Det danske top 15 årti.

Blev stillet en næste uoverkommelig opgave over de seneste dage. Skulle forfatte en (play)liste over dette afgående årtis 15 bedste danske sange. Med kun én sang pr. kunstner. Av! Svært? Umuligt? Næsten. But here goes nothing, okay

I vilkårlig rækkefølge.