Dead Man Walking

Man må give Brendan Rodgers, at han stod op og mødte musikken. På gårsdagens Aston Villa pre-match pressekonference blev han haglet igennem med spørgsmål om den fyring – der uundgåeligt venter på ham i den nære fremtid. For ingen kan vel reelt se at Rodgers kan vende det her, både spille – og pointmæssigt? Det virker utopisk.

Men herrerne i Boston, der bestemmer over Rodgers´ fremtid, kan ikke undgå at være imponeret over den loyalitet Rodgers i går viste Fenway Sports Group. og det kan vise sig, at købe ham noget tid.På intet tidspunkt, lagde han ansvaret over på ejerne, hvilket med denne sommers Brendan Rodgers transferindkøb frisk i erindringen, også ville være selvmord. Men kan FSG sige selv fri fra ansvar? Næppe. Mange forudsagde denne situation, da FSG efter katastrofen i Stoke og en supportergruppe der – ikke urimeligt – ville se blod,  ikke sagde farvel til Rodgers, men i stedet belønnede ham med endnu en lille milliard til transfervinduet og en ny back-room staff.

I eftermiddag på et desillusioneret, opgivende og bittert Anfield, kommer Aston Villa så på besøg. Stjernetrioen Firminho, Benteke og kaptajn Jordan Henderson er alle på sygelejet, og Aston Villa har ikke i de seneste sæsoner, været nogen ønskemodstander for LFC. Men hvem har i realiteten det? Svært at se Brendan Rodgers overleve andet end tre point i eftermiddag. Svært at se Brendan Rodgers´ LFC få tre point i eftermiddag. Onwards and downwards!

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *