Restricted view

Ikke mange vil huske det 225 Merseyside derby for spillet på banen. Om end første halvleg egentlig var acceptabelt. Stemningen på nedre Bullens Road på Goodison, var ialfald også i første halvleg elektrisk. Jeg har sjældent oplevet noget vildere. Allerede kl 10.45 på The 12th man pub, på Anfield, blandt The Travelling Kop, var der en opvarmning, som var pokalfinaler værdige. Der blandt addidas sko og La Coste poloer en masse blev der sunget! Drukket! Drukket! Drukket! Drukket! og sunget!
En gruppe på ca. 15 unge scallies, satte tonen, med alkopops i ganerne, og de bouncede, skubbede, og sang, som var dette den vigtigste dag, i deres unge liv. Det var det i realiteten også.

Allerede dagen før derbyet, summede byen af rygter. Det gør den altid. Men rygterne var vedholdende og overbevisende i deres forudsigelse om at Liverpool FC manager Brendan Rodgers, ville blive henvist til det lokale jobcenter, efter kampen. Uanset resultat. Det var udelukkende det snakken gik på lørdag. Blandt den røde halvdel af Merseyside, forståes. Udelukkende det snakken gik på. Men som altid, er lørdag aften i Liverpool lig med den bedste fest du kan få. Med endnu et velkomment Chelsea nederlag som opvarmning ( og 6 pints Strongbow), tog vi på indie/rock klubben Mojo, på Back Berry St, hvor der blev bestilt dobbelt drinks en masse, og sunget til Morrissey, Franz Ferdiand, David Bowie etc.
Derefter til Alma De Cuba, som muligvis er det fedeste sted jeg endnu har været i Liverpool på Seel Street, i en gammel nedlagt kirke. Shit en fest! med twerkende brasilianere i påfugle kostume! Og shit der blev snakket fodbold. Eller rettere. Der blev snakket Brendan Rodgers. Både blandt røde og blå, som for én gangs skyld var forenede i deres syn på Liverpool manageren. Nemlig at han skulle væk.
Samme opfattelse, havde hver som én vi talte med den søndag formiddag på 12th man, inden kampen. Men som skrevet, så havde det ingen indflydelse på stemningen inden kampen. Tværtom. Folk syntes endnu mere opsatte på at støtte klubben. Men kun klubben.

Efter kampen med skuffelse i kroppen, over endnu en forspildt mulighed for sejr, blev vi tilbage på 12th man, og igen overalt blev der kun snakket om manageren. Om Brendan Rodgers.
Men pludselig begyndte der at blive en hektisk aktivitet. Folk begyndte at tjekke deres telefoner, med hyppig frekvens. En konstant mumlen blev højre og højre. Sammenholdt med at der samtidig kom jubel over at Arsenal var i gang med at ydmyge Manchester United på biblioteket i London. Et ret surrealistisk scenarie.
“He´s gone…He´s fucking gone” lød det gang på gang. Og da den gule sticker på Sky Sports viste at Brendan Rodgers havde fået sin kontrakt opløst, var der spontan jubel. Og dette altså blandt de mest trofaste LFC tilhængere. Der er med på alle ture. Home and away. Vildt at det var nået dertil. For LFC tilhængere, især de lokale, er meget loyale overfor deres manager. Men dråben var nået. Der var ikke mere tilbage i forholdet. Ikke mere at give for begge parter.

Allerede søndag aften, begyndte rygterne om Jürgen Klopp at lyde. Og de var overbevisende! Og de var vedholdende. Og er der noget at jeg har lært i denne weekend, at selvom der altid er rygter i Liverpool, så bør man lytte efter de mest vedholdende og overbevisende!

Please follow and like us:
error

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *