Fuck Fleet Street! Fuck fodbold FM!

Yep! Fuck journalisterne på Fleet Street i London – og her tænker jeg især på dig Daniel Taylor fra The Guardian og Henry Winther – som har travlt med at male med den helt store dommedagspensel, når gælder LFC´s undergang, fordi LFC fyrer en britisk manager. Fuck Jer! Og Jeres “little Englander” mentalitet. Fuck dig John Cross fra Daily Mirror, der ikke se bort fra din kærligheds affære med Arsene Wenger pg Arsenal, og nu pludselig mener at den kommende LFC manager, er et sats. Piben havde en lyd, da han blev linket til Arsenal
Fuck mandagens panel på fodbold FM, der væltede rundt i arbejdsgangene omkring transfers i LFC, på en måde som bedst kan sammenlignes med LFC indsats i 6-1 nederlaget til Stoke. Brendan Rodgers havde altid sidste ord når det kom til transfers. Der kom ingen til LFC som han ikke havde sagt ja til. Inklusiv Balotelli.
Fuck den måde hvorpå de sammenlignede LFC med Tottenham. Mig bekendt var Spurs ikke i CL finale for 9 år siden. Mig bekendt har Spurs ikke vundet CL 5 gange, eller 18 mesterskaber. Vel ikke for meget at forlange at et panel, som har LFC på dagsorden, sætter sig ind i arbejdsgangene i LFC omkring transferkomiten. Selvsamme transferkomite, som egentlig operer på samme måde som de fleste andre klubber gør udenfor England. LFC har bare været dumme nok til, at give det et navn. LFC har bare været dummet nok, til at slå sig stort op på det. LFC har bare været dumme nok, til at betale store transfersummer, men meget lidt i løn. LFC har bare været dumme nok, på deres nu tidligere managers anbefalinger, at satse på middelmådige engelske spillere. Så meget for en transferkomite.
LFC er stadigvæk et stort navn. En stor klub. Man henter ikke én verdens bedste managers ind i Jürgen Klopp – formodenligt – hvis ikke man stadigvæk er en stor klub.
Nej, LFC er ikke der hvor de retteligt hører til. Nej, alt for længe, faktisk de sidste 20+ år, er der blevet begået graverende fejl, som har holdt klubben tilbage. Ingen underkender det arbejde der venter Klopp og klubbens ejere FSG i at få LFC helt til tops igen. Men LFC er stadigvæk verdens 10 rigeste klub, og ikke at sammenligne med én eller anden ubetydelige lille snotklub, som flere kommentatorer eller andre med forkærlighed for Bundesligaen, Serie A el. La Liga har travlt med, gøre LFC til. Det er vel reelt også derfor, at man vel har LFC som emne i Fodbold FM og har LFC som overskrifter på bagsiden af de fleste aviser England og Europa rundt og herhjemme i DK. Mindes ikke at eks. Sunderland har tiltrukket sig samme opmærksomhed, efter Advokaat sagde farvel.

Fuck alle dem der prøver at tage den ufattelige barnlige glæde jeg har ved at Jürgen Klopp, ser ud til at blive ny manager i LFC. Fodbold er følelser. Fodbold er håb. Også håb om det umulige! Hvis ikke vi havde det, kunne vi ligeså godt lade være med at følge fodbold. For fodbolden næres af følelser. Af naivitet. Af glæde. Af frustration. Det er der giver den mening. Og det er det der retfærdiggører at jeg bruger alt for meget tid på at tænke på den. For hvis jeg ikke investerede følelser i den, kunne jeg ligeså godt lade være. Også selvom følelserne er unuancerede og partiske.

Onwards and upwards.

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *