I don’t have anything else that I’m remotely interested in other than music and football and my family. And that’s it.”

Og så give interviews! De seneste 24 timer har ikke kun de britiske medier været fulde af soundbites fra det interview Noel Gallagher har givet til Esquire magazine. Det har skabt overskrifter, indlæg, klummer fra nærmest alle medier i det britiske øhav, verden over og endda også fremprovokeret et selvhøjtideligt modsvar fra ellers glimrende The Guardian, som Noel Gallagher bidende ironisk – og ikke uden humor, fremturer mod i sit interview.

Siden her, finder det aldeles overraskende, at Gallagher igen, kan skabe dette røre. Ganske vist, er interviewet direkte hysterisk morsomt, men er det ikke det, vi er har været vant til fra Noel´s side af, de sidste 20 år? Morsomme interviews? Hvor ingen går fri. Ej heller ham selv. Og da slet ikke lillebror Liam. For han tager ikke sig selv så seriøst. Så højtidligt. Han dissekerer gerne sit bagkatalog på samme måde som han dissekerer sine kollegaer i musikbranchen. I modsætningen til mange af disse der bliver – og føler sig ramt af hans bidske tunge.  Som sådan, stiller han sig stolt i ved siden af northern pop – og rockstjerner som Mark E Smith ( The Fall), Morrissey, Shaun Ryder, Ian McCulloch og Shaun Ryder. Blot med meget mere humor. Alt bliver fremturet med et usagt blink i øjet.

Alt hysteriet, beviser reelt, at Gallaghers pointe, om at han er den sidste af en døende art af musikstjerner der kan kreere overskrifter på bagrund af interviews. No wonder, at NME, Q magazine og alle de andre tidskrifter og aviser bruger ham igen og igen. Deres oplag stiger hver eneste gang han er på forsiden. Citaterne skaber en enorm omtale af medierne de bliver bragt i. Det sørgeligt, at der ikke er andre. Der er kun Kanye West, som Gallagher pointerer, der i nyere tid, tør at gå hele linjen ud, ved at agere som stjerne med alt hvad det indikerer af tåbelig, ugennemtænkt adfærd. Alt det man engang forbandt ved at være musikstjerne.

Ingen tør mene noget mere, som Gallagher har så evigt ret i.  Ingen tør skabe noget røre. Mene noget bare en anelse kontroversielt. Ingen tør træde nogen over tæerne. Ingen outrær opførsel. Ingen skandaler.  Intet der kan fylde spalter, samtaler og fokus. Musikbranchen er blevet så skinnende ren,  strømlinet og lineær som de Apple produkter musikken bliver lavet på.  Den er også blevet decideret kedelig. Decideret selvhøjtidelig. Den har mistet sin humor. Sin ekstravagante pligt til at provokere, forurette og være outrær.

Så for os, der blot, har musik, fodbold og vores familie at gå op i, er Noel Gallaghers skarpe tunge værd at bevare og værdsætte, så længe det er muligt.

 

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *