Serier vi har set på grund af bøger vi har læst

Siden her har netop for anden gang, afsluttet sit gennemsyn af The Red Riding Quartet; 1974, 1980, 1983.  De tre tv-serie-afsnit, der hver især har en spillefilms længde. Alle foregår de Yorkshire. Nærmere bestemt i Leeds. Dirty Leeds. Et mørkt, uforsonligt og trøsteløs sted.  Også i 70 & 80erne.

Navnet Ridings er ensbetydende med administrative områder, som der er tre af i Yorkshire, Englands største amt; Vest, Nord & Øst.

Tv serien er tager udgangspunkt i David Peace´s bøger af samme navn, som siden her også netop har læst. At ingen af Peace´s bøger endnu ikke er oversat til dansk, er egentlig ret beskæmmende. For folk med hang til engelsk kultur, en særegen og fantastisk fortæller – og skrivestil,  ville kunne lære noget her. Kunne lære noget om hvordan tiden var i nordengland, under Thatcher´s jerngrå og benhårde regime. Et regime hvilket sindstilstand, bredte sig til politistyrken, i bøgerne West Yorkshire Police Department ,som var gennemkorrumperet, nådesløs, voldeligt og uden moral. Yep! Det er nu alment kendt og accepteret. Noget man senere skulle få øjnene op for i forbindelse med undersøgelsen af Hillsborough tragedien, hvor det også var (South) Yorkshire Police Department, der med den gennemrådne kultur, nægtede at stå ved deres ansvar.

Men her i tv-serien – og bøgerne er spotlightet og den gennemgående fortælling er overgreb på børn og kvinder, heriblandt The Yorkshire Ripper Murders; Peter William Sutcliffe, der skulle myrde 13 kvinder, fortrinsvis prostiturerede, mellem 1975 – 1980. Samt altså politibrutalitet – og korruption. Med forskellige hovedpersoner, som udgangspunkt.

Både bøger – og tv serien kan ikke anbefales nok, skulle man falde over den.Også Politikkens Henrik Palle var begejstret, som man kan læse lige her.  Og det er han fordi  det er fortællingen om et England uden for London. Om en tid i England, som desværre er blevet glemt, men stadigvæk er mejslet i byernes sjæl. Om et nordengland, som politikkerne i det centrale sydengland, havde opgivet, og glemt. Meget lig, det man oplever i England anno 2015, bare uden mordene og politibrutaliteten. Men sindstilstanden er den samme.

 

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *