We apologise for the strong language

 

Står der på et tidspunkt under hele BBC Radio 2 koncerten med Noel Gallagher. For med vanligt vid og bid, bliver der leveret spydigheder fra den knapt så høje mand fra scenen, til det publikum der gladeligt tager i mod, ja nok nærmere forventer det.

Denne signatur, har altid haft stor kærlighed til den afpåklædte akustiske version af Noel Gallaghers sange, som han igennem de sidste 10 år fra tid til anden, har spillet koncerter med. Det er som Gallaghers melodier, i endnu højere grad for rum, mulighed og musikalsk perspektiv til at leve og flyve. Det er her, vi virkelig kan høre hvilken enestående melodimager han er. Yes yes! Selvfølgelig er der ikke den livsnødvendighed, den rene overlevelse, som Oasis startede ud med, men Noel Gallagher er 48 år, og har fundet evig fred med hvad han er, og hvad han kan. Det klæder ham.

Noget andet vi noterer os, bortset fra Gem Archer igen er ved Gallaghers side, denne gang til venstre for ham, er at det klæder ham at have en bassist, der kan tilføje en ekstra dybde, en ekstra dimension til sangene. Selvklart skal det tilføjes, at bassisten er fra Liverpool, hedder Russel Pritchard, holder med Liverpool Football Club og har tidligere spillet i The Zutons.

Det er ved, at være en juletradition – og det i sig selv er underfundigt, da manden selv hader julen – at Noel Gallagher spiller en håndfuld koncerter i UK med dette musikalske udtryk og hvert år bliver billetterne revet væk. Denne side agter en dag, at være med til, at spille julen ind med Noel Gallagher og venner.

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *