This is Gleadless Valley

 

sheffield

Gleadless Valley – 4 km sydøst for Sheffields centrum danner trøstesløs ramme om – This is England trilogien, bærende årgangstitlerne – `86, `88 og senest `90. Forud for serien finder man filmen ”This is England”, der startede hele affæren for ti år siden. Filmen tog sit udspring i året 1983 og præsenterede os for karakterer som Lol, Woody, Milky, Smell, Combo og ikke mindst den unge Shaun, der oplever ting som ingen 12-årig knægt burde. Håbet og fremtiden er alt andet end lys for den brogede flok. Skinheadmiljøet og den laveste arbejderklasse portrætteres hudløst ærligt, men stadig med humor og et godt blik for den store menneskelighed der også findes i miljøet. Der stilles skarpt på et mørkt kapitel i den engelske historie af instruktøren Shane Meadows. Gleadless Valley bløder under Thatcherismens jernnæve.

Den første af de tre mini-serier ”This is England `86” rullede over skærmen i 2010, og i slutningen af 2015 kunne englænderne så nyde, den formentlig sidste omgang af trilogien på Channel 4. Bedre sent end aldrig har de fire afsnit (af en lille times varighed pr. afsnit) nu foldet sig ud på min skærm i DK.

I serien skiftede man fokus til karakteren Lol, den tidligere skinhead som blev voldtaget af hendes far som barn, men ender med at tage hans liv. I `90 er hun stadig det primære omdrejningspunkt, men da det som nævnt, sikkert er den sidste sæson i rækken, spredes fokus bredt ud på hele persongalleriet. De forskellige skæbner og tråde skal have en afslutning, hvilket virker som en hæmsko for serien, at så mange historier skal rundes af. Der går simpelthen for meget drama i den. Derfor står denne sæson som den nok svageste, men ro på, der er stadig meget at komme efter. Meadows evne til at observere og gengive miljø og tid, samt portrættere de ellers pressede karakterer på en charmerende og humoristisk måde er på et niveau, som andre sjældent vil nå, selv på deres bedste dage.

Derudover er der også god mulighed for at nyde de mange flashbacks, man unægtelig vil få, hvis man som undertegnede selv voksede op i selvsamme periode. Og til alle jer andre, ja `90 var en tid, hvor os unge var uden job, mobiltelefoner og internet.

Et andet særkende for ”This is England” universet har været et altid fantastisk vibrerende soundtrack, der hele tiden støtter op om karakterne, scenerne og ikke mindst tidsperioden. Den tidlige film bød primært på ting som Toots & The Maytals og The Specials. En trackliste kan ses her.

I `86 serien flyttes fokus på lydsiden mod Weller i form af The Jam og Style Council og hans ærkebritiske kumpaner Billy Bragg og Buzzcocks. Og så må man ikke glemme, den uforlignelige ”We’ve Got The Whole World At Our Feet” af den Engelske VM-trup `86. Soundtrack trackliste.

I det hele taget spiller fodbolden konstant en lille birolle, da Meadows på forskellig vis får flettet Englands storhed og (primært) fald til diverse slutrunder ind i serien, som f.eks. Gascoignes berømte tårer.

Så vidt vides findes der ikke et officielt soundtrack til `88 sæsonen. Men hos Channel 4 kan man se en liste over, hvilke sange der danner musikalsk bagtæppe.

I ´90, er Madchester, rave og ecstasy undervejs, hvilket også afspejles på et soundtrack med bidrag fra bl.a. Happy Mondays, Stone Roses, 808 State og Adamski. Den fulde playliste kan igen ses på kanalens hjemmeside.

En rød tråd gennem TIE og de tilhørende soundtracks har været musikken fra Ludovico Einaudi og dennes på en gang svulstige men fine filmkompositioner, samt Gavin Clarks stemme. Hvis du har set filmen ”This is England”, så har du helt sikkert bidt mærke i hans version af The Smiths “Please, Please, Please Let Me Get What I Want”, mens rulleteksterne kører hen over skærmen.

Desværre døde Gavin Clark i februar 2015, i en alder af blot 46 år.  Et liv præget af op- og nedture. Musikkarrieren gik heller ikke helt som håbet. Omkring årtusindeskiftet arbejdede han sammen med en vis John Niven (forfatter til bl.a. ”Kill your friends”), da denne stadig var A&R Man i musikbranchen. Alt gik som sagt desværre ikke efter bogen, og for at forsørge familien arbejdede han bl.a. som pizzabud. Meadows mødte ham i den periode, og lavede dokumentaren , “The Living Room” om Clarks forsøg på at stable en solokoncert og eget liv på benene igen, et liv der var præget af mentale problemer og et stof- og alkoholmisbrug. Et projekt der næsten lykkes for Clark, der dog under tilblivelsen af ”This is England `90”, dør, men heldigvis blev sangene og pladen færdig, med hjælp fra bl.a. Griffiths og Clements (fra UNKLE), Clarks ældste søn, Ludovico Einaudi og Warren Ellis som færdiggjorde albummet ”Evangelist” efter hans død. Sangen “God song”, fra det album, kan bl.a. høres i ”This is England ´90”.

”This is England” universet er værd at kaste sig over, ikke mindst musikken.

There she goes.

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *