At søsætte en solojolle.

 

At komme opløftet ud fra koncerter, sker oftere end not. Men at komme både opløftet – og eftertænksom ud af dem, er ikke altid denne signatur forundt.

“Jeg kan egentlig bedre lide Peter Sommer” er en replik, jeg har hørt ikke så få gange, når talen er faldet på Simon Kvamm hos musik afcionados. Når man spørger dybdegående og opklarende ind til hvorfor, er det egentlig altid, udenomliggende faktorer der kommer på spil, og ikke så meget musikken.

Dette er noget Kvamm, tester og adresserer fra scenen i hans lille – efter Nephew målestok – solojolle tour, som han i disse uger søsætter. Og måske har denne signatur, til tider gjort sig skyldig i ovennævnte udsagn, omkring sangskriverpartneren og bedstevennen i De Eneste To. Men efter i går, så pakker vi den den væk, hurtigere end et forfejlet valgslogan for det konservative folkeparti.

Hvorfor? Fordi denne signatur, synes at Kvamm sætter sig selv på spil her. Står stolt alene. Ikke noget at gemme sig bag. Han er vedkommende, personlig og reflekterende. Ikke kun på historierne fra barn – og ungdommen i Silkeborg, som ligner til forveksling den som denne signatur voksede op med, lidt længere nordpå. og som fik den førnævnte eftertænksomhed frem – og et spejlende grin. Ikke så meget stringente – og velsmurte Nephew over det. Men noget andet, mere voksent og vedkomment. Ikke mindst i de sangskitser vi fik præsenterede, hvor man i det nedbarberet udtryk, flere gange tænkte hvordan sangene ville lyde i full flow studieversionerne.  Især sange som Amsterdam ( en podieplads vinder af en sang ), Vandmanden & Din Lejlighed kunne siden her se som kommende klassikere i Kvamms – omfangsrige – bagkatalog.

Kvamm er en født komiker. Han er sjov. Når det falder ham ind. Det ved siden her, fra flere samtaler med ham. Som i virkelig sjov. Det bliver selvklart udnyttet i fortællingerne mellem sangene fra scenen. Måske burde – dog effektive – Baune parodierne, nedtones en anelse, da fortællingerne fra den midtjyske villavejs barn – og ungdom, er så stærke og sjove, at de sagtens kan stå alene.

Et er dog sikkert bedømt på i går, at Kvamms solosange sagtens kan stå alene. Siden her, kan ialfald ikke vente med at høre, hvordan de kommer til at tage sig ud, når indspillet. Og eftertænksomheden og det personlige udtryk, klæder Kvamm i stor grad.

Vi ser frem!

Please follow and like us:
error

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *