Because we´re young….Because we´re gone

 

Kan huske som var det i morges. Alment boligbyggeri nord for Aalborg i 1993. Min ven Jakob, havde købt den, fordi han havde læst i et musikmag, at de her 4 blege tynde unge mænd, var det helt store i England. Men han var mere til Bad Religion, NOFX og alle de andre amerikanske bands med skateboards, hængerøv og gummisko, så han stod helt af da, han hørte introen og det androgyne velkomstskrig til åbningsnummeret på den cd med dem han lige havde købt.

Jeg derimod, da han spillede den for mig – og senere på dagen fik albummet som gave – var fuldstændig solgt. Måske fordi, det netop ikke lød som noget-som-helst der kom fra Amerika. Men lød så umiskendeligt britisk. Så umiskendeligt dekadent. Så umiskendeligt romantisk, at det var lige hvad jeg havde gået og manglet i mit unge melodramatiske liv. Det vidste jeg den dag på det teenage værelse.

Som skrevet her på siden mange gange, så mistede Suede  efter mine øjne og ører noget essentielt da medsangskriver – og signaturguitarist Bernard Butler blev gået i et inferno af megalomani, stoffer og uvenskab. Det bekræftes blot endnu engang, når vi genhører – og ser åbningsnummeret, fra det album som Jakob gav mig, nemlig So Young fra Suede. Jeg er ham evigt taknemmelig for det.

Please follow and like us:
error

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *