King Monkey

AKA Ian Brown, fyldte 53 år i går. Grundet omstændigheder – der desværre ikke havde med G&T, Guinness eller andre former for natteaktiviteter, at gøre kunne jeg i nat fejre hans fødselsdag ved at høre hans solooutput nok engang.

Er jeg den den eneste der finder, at foruden Stone Roses debut, så er Brown solovej langt mere kreativt interessant og givende? En fandens skam at den økonomiske virkelighed gør at Brown må sadle Stone Roses til endnu en tur i manegen og bræge I Wanna Be Adored til masserne iklædt bøllehatte og Carling.

For vi trænger netop til en Brown solo, der kan det der med at putte elektro, hip hop, dub og indie i en smeltedigel  og så trække på sin nu ældre og dybere stemmes styrke, der ikke har brug for det lyse melodiøse overskud, som Stone Roses bagkataloget kræver.

Well nok engang tillykke King Monkey! Når vi hører dig, får vi lyst til at tage vores Adidas Gazelle  og en tracksuit på og så gå ned af Manchesters regnvåde gader.

En fandens skam at han holder med det lidet imponerende røde hold længere oppe af M62.

 

 

Please follow and like us:
error

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *