People Give In!

Der er ufatteligt nedslående disse måneder at se tidligere tiders idoler falde så ufattelig højt fra den piedestal man i ungdommen havde sat dem så højt på.

Her tænker vi personligt på musikkens Nigel Farage aka. Steven Patrick  Morrissey, der i disse måneder springer ud som  en fuldblods højreekstremist og vel sagtens ikke kan distancere sig mere fra den smukke skrøbelige sky arbejderklasse poet, han var dengang for 30 år siden, om så han ville. Det er måske i virkeligheden det han vil? Oveni et racerent, hadefuldt og protektionistisk England, forstås.

Eller musikalsk, hvor Liverpools bedste band nogensinde, Echo And The Bunnymen nok engang sælger ud af arvesølvet og smider et album på gaden senere på året, hvor alle deres mesterliga sange har få tilsat et ordenligt skud symfoni sovsekander og derfor kan trave endnu en tur i manegen. Hvis bare Ian McCulloch i 1985 kunne se hvad det ville ende ud i.

Så er det formildende og bekræftende, alt det til trods, at de tidligere så reaktionære politiske engagerede walisere i Manic Street Preachers, har et nyt album Resistance Is Futile ude, hvor de opgivende har kastet håndklædet i ringen og har opgivet det beskidte politiske spil, men samtidig, hvor bizart det end lyder, har lavet ét af deres mest politiske udspil længe. Samtidig er der et musikalsk fokus, som er ret uhørt, når man tænker på at det er de maniske gadeprædikanters 13. album. Især åbningsnummeret er skarpt – og vedkommende.

Please follow and like us:
error

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *