Enjoy The Summer Big Tits

Hvor skal vi begynde i den seneste ekskaleren i konflikten mellem Noel & Liam Gallagher. Lad os begynde ved sidste uges Glastonbury, hvor Noel Gallaghers hustru Sara McDonald var til stede under Grime Rapperen Stormzy´s headlinekoncert på festivalen, dagen før svoger Liam skulle spille på selvsamme scene. Her blev hun på Instagram spurgt til om hun om hun blev og så den også. Vi har vedhæftet hendes svar.

Det blev selvsagt en stor historie i de britiske tabloidaviser der på 10. år siden bruddet, fortsat bruger uanede spalteplads på konflikten. Først reagerede Liam via sit fortrukne talerør Twitter, ved i et svar til en fan, der havde sendt et screenshot, blot at grine det væk. Well! Der gik nogle dage, faktisk indtil i foregårs, hvor Noel via sin ellers meget lavprofilerede twitterprofil, lagde to billeder op. Et af et screenshot fra en Whats App udveksling mellem Liam og Noels 19 årige datter Anaís. Hvilket resulterede i at Noel med et kulsort slangehug fik henvist til sidste års tabloidhistorie om et skænderi mellem Liam og kæresten/manageren Debbie Gwyther, hvor det ser ud til at Liam tager fat i halsen om Debbie. Noget de begge to bagefter benægtede.

Vi skal helt tilbage til den sidste Oasis tour for at finde årsagen til denne personlige – og ret så sørgelige borgerkrig. I følge Liam så havde Sara Mcdonald længe haft en plan om at Noel skulle gå solo, og bevæge sig i de mere rockadelluftlag, med Bono, Elton John, Springsteen. Noget Liam altid har foragtet. Hvilket Noel også gjorde post-Oasis. Den sidste Oasis tour var præget af dårlig presse. Især på Liam. Hvilket gjorde ham rasende. Og da Noel altid har haft venskaber med diverse journalister fra tabloidaviserne, gjorde ham endnu mere rasende at finde disse journalister backstage efter koncerterne, når aviserne var fulde af dårlige historier om Liam. Det udløste den famøse blommeslåskamp i Paris – hvilket gjorde at Noel forlod Oasis. Liam var desuden frustreret over at Noel var begyndt at gemme sange, hvor mange af dem endte op på Noels første soloalbum.

I følge Noel var Liam komplet umulig på den sidste Oasis tour. De rejste i separate busser og fly. De havde separate omklædningsrum og så kun hinanden på scenen. Liam havde også ringet til Sara Mcdonald gentagende gange om natten og truet Noel og hende. Hvilket resulterede i at de flere gange skiftede telefonnummer. Alt det var i mens at der var en verdenstour i gang. Og da Liam så ville have reklame for hans nystartet Pretty Green tøjmærke på Oasis tourprogrammer og Noel sagde nej, gjorde det blot stemningen værre. Alt i mens de kun kommunikerede til hinanden via pressen – og sociale medier. Dysfunktionelt indeed.

I starten post-Oasis gik det egentlig meget tilforladeligt. Der var de sædvanlige bidske nålestik. Men fortrinsvis kun om musikken. Alt i mens Anaís og Liams drenge Gene og Lennon Gallagher faktisk hang ud sammen. Faktisk hang Anaís, Noel og Sara Mcdonald også ud med Liams datter Molly, som Liam dengang ingen kontakt havde til. Forvirrende? Ja lidt. Alt dette gik surt, da Anaís via sociale medier udtalte sig lidt lidet flatterende om sin onkel, hvilket resulterede i at Liams sønner gik til hende på sociale medier under et modeshow hun skulle være model for. Det var meget uskønt.

Undervejs post-Oasis og med Liams musikalske Beady Eye nedtur + skilsmissen fra Genes mor All Saints sangerinden Nicole Appelton var der ikke nogen tvivl om at han var et trist sted. Her blev udfaldene mod bror Noel mere og mere personlige. Og beskyldningerne mod især Sara Mcdonald fløj om ørene. I følge Liam har Mcdonald flere gange sagt stop for en Oasis gendannelse – og ønsket Liam hen hvor pebberet det gror – og langt værre. Det sammenholdt med at Noels solokarriere i hvert fald i starten var kommet rigtig godt afsted og pressen altovervejende var på hans side. Hvilket blot gjorde Liam endnu mere frustreret. Især fordi han på det tidspunkt personligt og økonomisk havde brug for den Oasis gendannelse.

Da Liam går solo – takket være en heroisk indsats af Debbie Gwynther som Liam fandt sammen med efter skilsmissen fra Nicole Appelton, og det faktisk viser sig at være grobund i det musikalsk og stemmemæssigt og koncertstederne bliver større og større og touren længere og længere + det faktum at Supersonic dokumentaren har højnet interessen for brødrene betragteligt, er der igen lidt våbenhvile hvor kun de bidske udfald går på musikken. Der er lidt udfald her og der. Især da Noel fylder 50 år og hverken Liam, deres ældre bror Paul og mor Peggy er inviteret til den grandiose fest, hvor Bono, Madonna og alverdens superstjerner deltager.

Indtil nu. Indtil det hele er blusset op igen og viser os hvor sørgeligt det er. Men kan vi forvente andet af et par arbejderklassedrenge fra den triste del af Manchester der blev tævet af deres alkoholiserede far, hvor ingen af dem fuldførte folkeskolen. Nej! Ingen af dem kommer til at give sig. Og da børn og hustruer blev bragt ind i det, var det nok for især Noel og enhver kan skyde en stor fed hvid pil efter en Oasis gendannelse. For den kommer aldrig nogensinde. Hvilket er en skam. Personligt som musikalsk. For det her er så fandens sørgeligt at være vidne til. Og musikalsk? Der er de respektive soloting helt i orden. Men! Der er fortsat ingen tvivl om at Noel savner Liams bid. Og Liam savner Noels musikalske talent. Uagtet hvor mange sangskrivere han omgiver sig med.

Ps. Noel spiller på dette års Roskilde festival og Liam gæster Skanderborg!

Please follow and like us:
error

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *