Stripping back the coats of lies and deception

Har altid haft det en anelse stramt over at Neil Finn og Crowded House har fået et prædikat som en ufarlig og lalleglad udgave af Poul McCartney. Denne signatur har altid kunne høre en undertone af melankoli i det rige melodiske overskud som Finn opererer med. Især på denne.

Please follow and like us:
error

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *