Posts tagged Frank Sinatra

The Girl from Ipanema

Dagen derpå, den første dag i et nyt år skal starte nænsomt, med et stykke stille bossa nova fra 1962, om en ung brasiliansk pige fra Ipanema. Der er jo lavet dusinvis af versioner af The Girl From Ipanema,  men vores favorit er ikke overraskende med Old Blue Eyes.

Please follow and like us:
error

I de små tidlige timer.

 

Blandet ind bag mesterlige udspil fra Dør Nr. 13,  Spiritualized, The Coral og Paul Weller, har Frank Sinatras sad albums, og især denne her været fast følgesvend!

Man forstår mere og mere Ian McCulloch disse dage kun lytter til og sammenligner sig med Ol´Blue Eyes!

In the wee small hours of the morning,
While the whole wide world is fast asleep,
You lie awake and think about the girl
And never, ever think of counting sheep.

When your lonely heart has learned its lesson,
You’d be hers if only she would call,
In the wee small hours of the morning,
That’s the time you miss her most of all.

When your lonely heart has learned its lesson,
You’d be hers if only she would call,
In the wee small hours of the morning,
That’s the time you miss her most of all.

 

Please follow and like us:
error

Mere Sinatra!

Kun afløst af Merseysides fineste The Coral – og i går lidt Aretha Franklin & Madonna, har de seneste uger gået med at lytte til Frank Sinatra ! Og hvad mere passende at sigte mod en weekender på hvad som helst med denne her!

Please follow and like us:
error

Francis.

Har de seneste dage lyttet til Old Blue Eyes ham selv. I ved Chairman Of The Crooner Board.

Men ikke swingin´glade Frank Sinatra. Nej! Nej! Nej! Ham Frank Sinatra, der har mistet underskønne Ava Gardner og nu sidder ved bardisken med ubetinget kredit til at få glasset fyldt op.

Please follow and like us:
error

Chairman Of The Board i 100 år

Da jeg var yngre, og havde en periode hvor jeg lyttede til Dean Martin og Frank Sinatra, fik jeg at vide af min fader, der var ret uforstående på det tidspunkt, at det var alt det hans elskede Beatles og Stones havde kæmpet for at udryde. Sjovt nu, at se hvordan Sinatra på min faders ældre dage, har fundet vej på cd & vinyl hylden.

Når jeg så kom besøg – hvilket jeg ofte gjorde – hos min morfar, var musikken i huset altid de gamle croonere, som Tony Bennett, Dean Martin og altså Frank Sinatra. Og jeg elskede det, hvilket medførte at jeg fik førnævnte periode. Disse perioder får jeg af og til stadigvæk. Det var nu nok mere Dean Martin, der var min favorit, når sandheden skal frem, men det ville være en uretfærdighed, at søge at mindske betydningen af Frank Sinatra, af hans stemme, musikken og det selskab han omgav min barndom med. Især denne sang, husker jeg tilbage på med enorm glæde.

Tillykke Frank! One For The Road!

 

 

Please follow and like us:
error