Posts tagged Göteborg

Jag kommer klara mig, jag behöver ingen… Så länge Nordhemsgatan leder rakt in i himlen

Når solen skinner ubekymret og frit så får vi altid lyst til et stykke med Håkan Hellström. Og vi skal aldrig nogensinde være for fine til at indrømme, når vi er for hurtige ved den musikalske-havelåge-domstol. Det var vi med sidste års Hellström album. Alt for kritisk hurtige. Ja! Der er åbenlyse kvaliteter på den voksne Illusioner og ikke mindst denne smukke hyldest til hjembyens skønne Nordhemsgatan i ligeså skønne Göteborg. En gade vi selv har betrådt mange gange – og gør det igen hen over sommeren.

Please follow and like us:
error

ta mig till kärlek, ta mig till dans… ge mig nåt som tar mig någonstans

Givetvis har Håkan Hellströms, efter nordisk målstok, giga succes især i hjemlandet Sverige, medført at der er skruet alvorligt ned for den skramlede indiecharme. Og selvom vi er langt mere på talefod med Hellströms seneste voksenalbum, end først antaget, så savner vi den løsslupne indiesømand ret så meget.

Men der ER altså noget imponerende over at se Håkan forene 70.000 menesker på Nye Ullevi i hjembyen Göteborg, som vi ved selvsyn selv oplevede i 2017, med sin unikke mikstur af indiepop og svenske folkeviser. Det var aldrig gået i Danmark.

Her kan I spole frem til 2.34, for at opleve hvordan en svensk evergreen forener en hel by og et helt folk. I sandhed imponerende.

Please follow and like us:
error

GBG!

 

Om præcis én måned tager to midalderende nordjyder med Stena Line færgen fra Frederikshavn til underskønne Göteborg, med rygsækken fuld af (kvalitets) øl og et halvt livs erfaringer. Forude venter – efter skandinaviske forhold – en speciel oplevelse.

GBG indiepop drengen Håkan Hellström er den største stjerne i vores broderland, og har været det i en del år. Hans charmerende skramlende indie fællessange, der har stjålet med arme og ben fra alle idolerne, forener selv den kyniske midaldrene rawk traditionalist over til den lyshåret teenager der er et stort mix af skrig – og sang.

Hellström sælger Ullevi ud over to sommeraftner med plads til 75.000 hver aften, præcis som han gjorde sidste år. Kan man forestille sig det samme herhjemme med en kunstner der har Hellströms profil? Næppe! Desværre! Derfor må vi tage turen til Göteborg, hvilket bestemt ikke er en dårlig ide, for byen har det med at kurtisere, når den står badet i sol, varme og gæstfrihed.

Vi ses om en måned.

 

Please follow and like us:
error

Nyt fra nordens største stjerne.

Én af de samtaleemner undertegnet havde med Sommer Christensen ovenpå fredagens klassiske triumftog i Danmarks svar på Newcastle, var om der kom noget nyt med Sveriges – og velnok nordens største stjerne, inden Håkan Hellström – Yep det er ham vi talter om –  i juni skal spille for ca 80.000 mennesker over to aftener i vores alle sammens Göteborg.

Mens vi stod og snakkede om det, besvarede Håkan selv vores spørgsmål, da han uploadede et stykke nyt musik, der mere end retfærdiggør hvorfor vi netop stod og talte om ham – og hvorfor han er noget så sjældent som en storsælgende men også kunstnerisk relevant artist.

Lyt for søren da!

Please follow and like us:
error

I mens denne signatur gik Göteborgs snehvide gader tynde, havde han Liverpools helt egne Echo And The Bunnymen i ørene. Tilfældet vil, at man kommer hjem til en ny sang fra bysønnerne The Coral, som leder tankerne hen i mod netop Bunnymen, når de var/er bedst og det skal tages som et kompliment. Bedøm selv her!

 

Please follow and like us:
error