Posts tagged LFC

Saaaaaaaadio Mané!

Jeg siger ikke at jeg i et fuldt morgenmadslokale i hjertet af Hamborg, sang forholdsvis højt dette lettere omskrevet ABBA omkvæd. Men jeg har ladet mig fortælle, at det var præcis hvad jeg gjorde.

“Saaaaaadio Mané

Running down the wing

Mané

Hear the Kopites sing

Mané

We are going to Madridddddd”

 

Please follow and like us:
error

Evergreen!

 

@Bands F.CVi har ventet længe, ikke? Alt for længe! Men nu går livets velkendte rytme af håb, drømme, jubel, skuffelse og forhåbentlig forløsning i gang igen, når den røde halvdel af Merseyside kickstarter deres sæson i den bedste engelske række, med at få besøg af West Ham. Som sangen går; Det bedste er en ny sæson, før første nederlag!

Så skal vi ikke fejre det, ved at sætte Liverpools helt egne Echo And The Bunnymen og deres 1997 comeback album Evergreen på? Selvsagt skal vi det! For nok er det ikke bare, et af de bedste Bunnymen albums, ifølge disse ører, men det er muligvis også det bedste comeback album derude. Her to af albummets bedste – blandt mange – sange

Onwards and upwards!

Please follow and like us:
error

If I hadn’t seen such riches…I could live with being poor

LFC´s helt store helt denne sæson, den egyptiske konge Mo Salah, la, har en sang der er begået over omkvædet fra Manchester bandet James, de evigt undervurderet, og deres store hit Sit Down.

Mo Salah, Mo Salah, Mo Salah… Running down the wing… Salah-ah-ah-ah-ah-ah-ah-ah.. Egyptian King!

SKAL vi ikke kicstarte lørdagen med den?

 

Please follow and like us:
error

It´s a scouse thing!

På dagen hvor LFC offentligører, at de boycutter tabloid avisen The S## fra Liverpools træningsanlæg Melwood og selve Anfield på grund af avisens – betegnelse brugt løst – markante og senere beviseligt belyst usande og beskæmmende stemme i dækningen af Hillsborough katastrofen.

Så finder vi det rigtigt at hylde scouse hårdhed, mod og viljestyrke ved at pege pilen hen i mod ét af de kunstnere og albums vi sigter allermest i mod i 2017. Nemlig Liverpools helt egen Louis Berry kommende debut. Her endnu en forsmag!

God weekender ( på hvad som helst)

 

Please follow and like us:
error

How much would they charge for a three-minute fisting?

 

Vi er nede i vulkanen af indebrænthed og raseri over Liverpool Football Clubs evighedsvarende evne til at finde nye måder hvorpå den kan latterliggøre og ydmyge os hvis sjæl desværre synes evigt forbundet med dette tidligere fodboldimperium.  Efterårets lyslevende optimistiske dagdrømmende håb, og  her nu set retrospektivt, endnu en omgang pinlig premature ejakulation, af mesterskabs – og pokal drømme, er blæst væk som efterår blev til benhårde vinterrealiteter.  Will we ever learn?

Moneyballbibel fanatikerne fra Boston må hurtigere end hurtigt, snart lære at det kan godt være at en 21 årige polak fra Empoli, muligvis tager sig godt ud på et excel ark, men når tingene presser til. Når benene ikke er gode. Når banerne ikke er grønne. Når regnen og resultaterne er i mod én, så er det der kvalitetsspillerne stempler ind. Der de spillere der koster absurd mange penge – penge som LFC har – viser hvorfor for de tjener obskønne summer og hiver kampe, resultater, pokaler og mesterskaber hjem. Will they ever learn?

For at få tankerne væk satte jeg et decideret lille overset mesterværk på i går.  Den tidligere forsanger fra Britpop also rans Gene, Martin Rossiter udsendte i 2012 et soloalbum, der udelukkende bestod af pianosange og Rossiters enestående croon.  The Defenestration Of St. Martin opnåede fremragende anmeldelser, men ikke den store brede opmærksomhed. Noget Rossiter selv var inde på i det interviews han gav op til udgivelsen. Rossiter er skarp som en fyldepen i de interviews. Og har meninger som både på én gang er pompøse – og beundringsværdige. Upåagtet at tidligere britpop kolleger nok ikke er imponeret. Læs selv et stjerneeksempel her.

Her er en sang fra St. Martin der fortjener at blive spillet, når glasset er halvtomt – og the gang of bastard reds nok engang har sparket livslysten ud af dig.

 

Please follow and like us:
error

Det musikalske derby!

I fodboldens verden, tager LFC i mod dødsstjernen Manchester United og Darth Vader Jose Mourinho i aften.  Ikke så meget at skrive, end det giver bange anelser når det opleves som samtlige LFC spillere har været ude og tilkendegive blind optimisme i pressen, mens Mourinho har hold kæft. En evne han ellers ikke mestrer. Har LFC ikke lært noget af opbygningen til den fatale Chelsea kamp i 2014?

Her varmer vi op med at høre musik fra de to musikalske sværvægtbyer hele dagen.

Og også her der en rivaliseren, men ikke så udtalt som på grønsværen og lægterne. Begge byer har altid søgt inspiration hos hinanden. Bedst personificeret ved Oasis der søgte mod Beatles, The La´s og de noget mere ukendte The Real People, som inspirationskilde. Ialfald i de tidlige år.

Denne signatur kan ikke i dag vælge et nummer fra Manchester at sende ud. Så det bliver denne – måske den bedste sang nogensinde – der skal følge os hele dagen – og forhåbentlig til sejr. Det vil forsangeren bestemt også synes om.

 

Please follow and like us:
error

There are dreams and songs to sing.

Så oprandt dagen!!  Dagen som er denne signaturs svar på en seks åriges juleaften.

Efter et sommerefterår, hvor først EM føltes som at blive klasket med et vådt håndklæde uden tilladelse – og derefter sommerstilheden hvor ingen meningsfuld fodbold levede. Så er det livsgivende – og stærkt nødvendigt igen at kunne trykke på startknappen til den nye Premier League sæson. Det tager toppen af livsleden !

Som en poetisk Jyde i København engang sang, så er det bedste i verden, starten af en ny sæson uden første nederlag. Det er her muligheder, drømme, håb, optimisme skinner om kap med den sol vi alle længes efter.

Set med de røde LFC briller vi altid her har på, så er startprogrammet tilpas svært, at ved udgangen af august, kan sæsonen allerede afskrives ( uden regning) eller mesterskabstrofæet overrækkes.

Men Jürgen Klopp er Liverpool manager! Der ser ud til at være en rød tråd i hvad klubben fortager sig pt. Hvilket vi ikke har været forundt med de sidste 10 år, så hvorfor ikke i år, LFC?

Jaja! Pep Guardiola har endnu engang valgt en klub med ubegrænsede ressourcer. Mourinho har fundet sit personlighedsslægtskab i Manchester United. Conte finder ud af om John Terry gider at have en manager der råber og fagter efter ham i samtlige 90 minutter. Arsene Wenger har som altid spist på den samme transferrestaurant som han har gjort de sidste 15 år.  Tottenham har været i åben psykologisk rådgivning siden katastrofeafslutningen på sidste sæson.

Så hvorfor ikke i år, LFC?

Indtil i morgen kl 19.00 vil jeg ialfald tillade mig at drømme stort om mesterskaber, for som Our Jürgen i går sagde;

“Its clear that winning every game would make me satisfied but if we did that I’d be too drunk to look back!” 

Lad os alle håbe på en sæson vi ikke kan huske!

Please follow and like us:
error

Words to live by

Det var kun Liga Cuppen. Det var kun Liga Cuppen. Det var kun Liga Cuppen. Det var kun Liga Cuppen. Det var kun Liga Cuppen. Det var kun Liga Cuppen. Det var kun Liga Cuppen. Det var kun Liga Cuppen. Det var kun Liga Cuppen. Suk! Sky Blue Bastards !

 

Please follow and like us:
error

Top 10 på Merseyside.

 

LFC manager Jürgen Klopp, LFC ejer John Henry, LFC chairman Tom Werner og underrskønne Linda, fotograferet i går med Peroni og ostbord.

Det er i dag Jürgen Klopps red army, skal betræde det hellige græs på Wembley i jagten på at vinde klubbens 9. LigaCup trofæ.

Dette markerer vi ved, at lave en Merseyside top 10, som jo når sådanne laves, altid er hamrende subjektiv, når der er så meget guld at tage af.

Denne signatur har valgt – inspireret af en lignende liste på sociale medier – kun at tage én sang pr. kunstner/band og at undlade The Beatles. Sidstnævnte fordi de – naturligvis – fylder så meget i byen, at de let kan overskygge det hele. Og med byens musikalske rige åre in mente, ville det være en fandens skam og førstnævnte regel, fordi ellers ville Echo And The Bunnymen tage sig af de fleste pladser.

10. James Skelly & The Intenders – You`ve Got It All ( Kopite)

09. Pete Wylie – Heart As Big As Liverpool (Kopite)

08.  Frankie Goes To Hollywood – Two Tribes

07. Cast – Alright (Kopite)

06. The Dead 60s – Riot Radio (Blueshite)

05. Shack – Comedy (Kopite)

04. The Lightning Seeds – Pure (Kopite)

03. The LA´s – There She Goes (Blueshite)

02. The Coral – Dreaming Of You (Kopites & Blueshites)

01. Echo And The Bunnymen – The Killing Moon (Kopite)

 

Please follow and like us:
error

Just find the feeling, pass it on

Varmer op til Liverpool FC´s besøg på Wembley og LigaCup finalen i morgen, med naturligvis at konstruere en top 10 Merseyside sange. En sand trylletønde af det fineste musik, den her verden kan byde på.

Hoylake´s The Coral er – selvklart – at finde derpå. Med denne her? Det vil tiden vise, men den beviser hvor god en melodimager James Skelly er og hvor fin en guitarist, nu soloartist, Bill Ryder Jones er.

Merseyside forever!

 

Please follow and like us:
error