Posts tagged Manchester

Do they know those days are golden?

Elbow har en lidt mærkværdigt status disse år, som et slags middelklasse ufarligt husorkester, som spilles til brylluper og receptioner. Her synes vi det er ekstremt ufortjent.  Del fordi mesterlige sanger Guy Garvey, altid har talt arbejderklassens politiske sag, og dels fordi, der både er nuancer, kant – og følelser nok i Elbows musik stadigvæk til at det aldrig bliver ligegyldigt.

You were freshly painted angel walking on walls
Stealing booze and outlawing hungry kisses

Please follow and like us:
error

People Give In!

Der er ufatteligt nedslående disse måneder at se tidligere tiders idoler falde så ufattelig højt fra den piedestal man i ungdommen havde sat dem så højt på.

Her tænker vi personligt på musikkens Nigel Farage aka. Steven Patrick  Morrissey, der i disse måneder springer ud som  en fuldblods højreekstremist og vel sagtens ikke kan distancere sig mere fra den smukke skrøbelige sky arbejderklasse poet, han var dengang for 30 år siden, om så han ville. Det er måske i virkeligheden det han vil? Oveni et racerent, hadefuldt og protektionistisk England, forstås.

Eller musikalsk, hvor Liverpools bedste band nogensinde, Echo And The Bunnymen nok engang sælger ud af arvesølvet og smider et album på gaden senere på året, hvor alle deres mesterliga sange har få tilsat et ordenligt skud symfoni sovsekander og derfor kan trave endnu en tur i manegen. Hvis bare Ian McCulloch i 1985 kunne se hvad det ville ende ud i.

Så er det formildende og bekræftende, alt det til trods, at de tidligere så reaktionære politiske engagerede walisere i Manic Street Preachers, har et nyt album Resistance Is Futile ude, hvor de opgivende har kastet håndklædet i ringen og har opgivet det beskidte politiske spil, men samtidig, hvor bizart det end lyder, har lavet ét af deres mest politiske udspil længe. Samtidig er der et musikalsk fokus, som er ret uhørt, når man tænker på at det er de maniske gadeprædikanters 13. album. Især åbningsnummeret er skarpt – og vedkommende.

Please follow and like us:
error

Getting big Lennon vibes of Shaun Willam Ryder

 

Liam Gallagher er fortiden på soleferie, efter at have overstået julens tour i hjemlandet og 2 ugers intensiv koncertvirksomhed i Australien her først på året.

R Kid er en fuldført ekspert i disciplinen drunk tweets og i dag på feriens 4. dag har Liam lyttet til hjembyens gadepoet Shaun William Ryder og hans Happy Mondays. Hvorfor ikk?

Please follow and like us:
error

Manchester! So much to answer for!

 

Enhver der opholdt sig det nordvestlige England ved, London løber med det hele. Både pengene og magten. Se det blive værre, hvis engang Brexit bliver gennemført. Det er svært ikke at drage paralleller til Thatchers kolde, grå og armodige 80ere.

Dette kunne Johnny Marrs tidligere sangskriverkollega – og fellow manc Morrissey engang beskrive så vi alle kunne mærke og føle undergangen helt over vandet.  Men hvor Morrissey nu er blevet en pengefikseret reaktionær Tory i ordets værste forstand, er Johnny Marr stadigvæk velbevandret på de nordvestlige gadehjørner og har derfor i stedet teamet op med skuespillerinden Maxine Peake der leverer socialrealitisk spoken word med udpræget ærkemanc dialekt over Marrs levende letløftende synth – og guitarspor. Vedkommende! Især i disse Daily Mail tider.

 

Please follow and like us:
error

There is no one on earth I’m afraid of

 

For fanden da også! Ovenpå nyheden om at His Mozzness returnerer til ringen, besøgte vi hans bagkatalog i går, og som forventet bekræftede det jo – i overflod – hvorfor blandt andet min lejlighed på solsiden for 15 år siden nærmest var tapetseret ind i billeder, plakater og citater af den her blege, sky, bidske og kontroversielle ex pat poet fra Manchester.  Vi har brug for at han leverer et musikalsk – og lyrisk comeback på højde med 2004´s You Are The Quarry. For så kan de sidste års stærkt tvivlsomme udtalelser om verdens tilstand, muligvis – og kun muligvis, fortrænges for en stund.

Please follow and like us:
error

Low In High School!

 

Engang ville det have sat mit eget personlige forventningsbarometer i overdrev. Men Steven Patrick Morrissey´s insisteren på de seneste – alt for – mange år at være musikkens Nigel Farage har gjort vores indbyrdes forhold lidt lunkent. For at sige det mildt. Derfor er det med en hvis skepsis at jeg modtager nyheden om at endnu et pladeselskab tør tage chancen med His Mozzness, denne gang BMG, og udgiver et album til efteråret, der har fået den ungdomstragiske titel Low In High School.

Så her er et håb om, at i stedet for det er Mozzers tvivlsomme politiske holdninger der kommer til at fylde, så er det mandens lyriske – og poetiske kvaliteter der folder sig ud. Alt det der gjorde, at han engang betød så meget for så mange af os.

Cause´ don’t forget the songs 
That made you cry 
And the songs that saved your life

Please follow and like us:
error

Twitter meltdown!

 

rKid, Liam Gallagher havde en af sine berømte/berygtet twitter nætter, hvor han på de få tegn som platformen tillader,  både gav en masse mening og samtidig var komplet uforståelig. Dog kan vi udlede, at han fortsat er stor fan af Liverpools The Real People og især sangen Dream On. Et band der venligst, tilbage i de tidlige halvfemser udlånte studietid, til et ukendt band fra rivalbyen Manchester bestående af to brødre, der havde en sang der hed Supersonic der skulle indspilles. Senere på natten, udfordrede den mindste Gallagher Liverpools ukronede musikalske sværvægtsmester Lee Marvers til en sangskrivermatch.  Det var muligvis et skridt eller to for langt….

Please follow and like us:
error

Manchester One Love!

I går aftes, blev der afholdt mindekoncert for ofrene, ved terrorhandlingen i Manchester under Ariana Grande koncerten. De 23 årige popstjerne var – forståeligt – blevet så rystet af hændelsen, at hun med determination og vilje langt over hendes alder, stablede en koncert på benene på Old Trafford Cricket Ground med nogen af musikbranchens tungeste popnavne og 50.000 tilskuere.

Til stede på scenen kom også én indfødt Manc. Efter tidligere at have spillet på en festival i Tyskland, blev Liam Gallagher fløjet specielt ind til Manchester, efter ønske af Coldplay´s Chris Martin, der har hjulpet til med organseringen – og som I kan se, også tilbød assistance da Liam på fornemmeste vis lagde stemme til aftenens vigtigste budskab – We´re gonna Live Forever

Nuvel, man kunne frygte lidt om Gallaghers stemme, kunne holde til 2 optrædender på samme dag. Men hvad der syntes utænkeligt i nærmest et årti, viste sig ikke at være noget for en Liam, der må meldes i noget nær den bedste form, vi har set – og hørt ham i de sidste 20 år.

Please follow and like us:
error