Posts tagged Oasis

In Oasis, you don’t mess about with the press. You don’t have the tabloids in your dressing room. When you’ve got people writing crap about your family and the next minute you’re pouring them a drink …”

DEAN CHALKLEY FOR THE SUNDAY TIMES MAGAZINE

I søndags havde en af Storbritanniens mest konservative aviser én af de mest ukonventionelle familier på forsiden. Den dybdegående artikel kan læses lige her. Hvad kan vi udlede af den? At det ikke kun er Liam og Noel der er i en afgrundsdyb konflikt med hinanden, men at der både er børn, ekskoner og kærester involveret. Det er grimt. Rigtig grimt. Men musikalsk er begge brødres profil større end nogensinde post-Oasis. Med storebror Noel der i weekenden headlinede bla. Isle Of Wight festival og Liam der udsendte levende billeder til den mere end godkendte Shockwave.

 

Please follow and like us:
error

The Word!

På denne dato i 1994 fik 5 scallywags fra Manchester deres nationale tv-debut i hjemlandet England på Channel 4`s The Word. Herefter skulle meget ændre sig for Noel & Liam Gallagher og resten af Oasis.

Please follow and like us:
error

My Big Mouth!

 

Hvis Ghita Nørby havde været medlem, af et britpop band i halvfemserne, så var det ikke Seniorliv der var forsiden, men Q magazine og Mojo hver 3. måned.

Please follow and like us:
error

Brothers In Arms

Enhver der har læst det nye Mojo magazine, ved at fronterne i Gallagher land, synes skarpere end nogensinde før, som om der er længere mellem en forbrødning end der nogensinde har været.

Skulle man have lyst til, uagtet musikken ikke er for én, at se hvordan den giftige blanding af en arbejderklasse opvækst i armod, rivalisering og vold, blandet med pludselig kulturdefinerende superstjerne status, fortsat rivalisering og uanede mængder kokain, kan være et bands fornemste styrke og dets altdominerende svaghed. Så synes jeg at man skal gøre som Blur guitar es Graham Coxon, netop har gjort og se  den prisbelønnet Supersonic dokumentar af Matt Whitecross, der pt. fortsat er tilgængelig lige her

 

Please follow and like us:
error

Julefred!

 

Kan det passe? De sidste par tage har internettet været fyldt med rygter om at musikkens svar på Israel/Palæstina konflikten har indgået julefred. Og den skulle være god nok. For Liam Gallagher bekræfter over for magasinet The Age lige her, at brødrene har været i kontakt, naturligvis gennem mangement, for så skrøbelig en ting kan ikke ske uden assistance fra konfliktmæglere og alverdens diplomati.

Men citatet her fra Liam indikerer at mor Peggy har samlet Gallagher klanen her i julen og at hendes mellemste – og yngste søn møder op for første gang i mange år.

“I’m gonna not be as naughty as I am on the Twitter and slag him off,” he said.

“You’ve gotta try sometimes, haven’t you? Who’s to say the wheels won’t fall off again – but you’ve gotta try. And all is good in my neck of the woods. I’m gonna try and see Noel at Christmas.”

Please follow and like us:
error

B-sider der skulle have været A-sider.

Én af Noel Gallaghers helt store mangler i sit musikalske virke, har altid været udvælgelsen af hvilke sange der skulle på albums og hvilke sange der skulle være b-siden til singlens a – side.  b-side opsamlingen The Masterplan bærer et stort vidnesbyrd om, at havde Gallagher i stedet for at dryppet næsen, ned i utallige poser af snehvidt colombiansk eksport, haft ædrulighed og omtanke nok til at se på nogle af de sange han gemte væk på bagsiden af de singler der fulgte de to første albums, havde  Be Here Now haft en helt anderledes rig trackliste. Selv efter faldet fra de musikalske tinder i starten af 00erne,  er der stadigvæk nogle b-sider der ville have mere end pyntet, ja sågar reddet nogle af de non league albums, Oasis udsendte indtil Don´t Believe The Truth.

Her har vi lavet en top 10 over sange som Gallagher skulle have smidt på albums! Der er 10 mere vi kunne have valgt!

  1. The Masterplan ( b-side til Wonderwall)

2. Acquiesce ( b-side til Some Might Say)

3. Half The World Away ( b-side til Whatever)

4. (It´s Good ) To Be Free ( b-side til Whatever)

5. Shout It Out Loud ( b-side til Stop Crying Your Heart Out)

6. Talk Tonight ( b-side til Some Might Say)

7. Rockin´ Chair ( b-side til Roll With It)

8. Headshrinker ( b-side til Some Might Say)

9. Full On ( b-side til Sunday Morning Call)

Round Are Way ( b-side til Wonderwall)

Please follow and like us:
error

Scissor sister!

 

Meget  til stor medievirak og ikke mindst lillebrors uendelige morskab, kunne storebror Noel Gallagher præsentere et nyt kvindeligt medlem af hans High Flying Birds, og hun havde den store opgave at spille på……saks??!! da NGHFB gæstede Jools Holland forleden med det spritnye nummer She Taught Me How To Fly.

Vi må indrømme, at vi er ret langt væk fra Oasisland her.

 

Please follow and like us:
error

Runde 723.

Efter fire år siddende i enten på et advokatkontor eller den lokale Hampstead Heath pub og observeret storebror Noel Gallagher lande på fødderne både musikalsk og menneskeligt efter han forlod Oasis på baggrund af et slagsmål, en ødelagt guitar og et blommekast i et backstagelokale i Paris i 2009. Kan man muligvis tilgive lillebror Liam, efter at have sundet – og tørstet sig ovenpå faderskabssagerne, skilsmissen og opløsningen af det middelmådige reboundband Beady Eye, at han havde brug for at komme med sin uforbeholdne og farverige version af hvordan – og hvorfor både Oasis og forholdet til storebror endegyldigt led døden.

For der var ingen tvivl om hvem Noel udlagde som den helt store synder, da han stillede for pressen på baggrund af det første Noel Gallagher´s High Flying Birds soloalbum. Det blev gentaget igen og igen, at det var for Noel fuldstændig umuligt at have et forhold til lillebroderen som han kaldte den vredeste mand han nogensinde havde mødt, en gaffel i verden fuld af suppe og at både hustruen Sara McDonald og Noel havde skiftet telefonnummer flere gange under den sidste Oasis turne, da Liam ellers ringede om natten og svinede begge uforbeholdent til. Brødene boede på forskellige hoteller og kørte/fløj i separate busser, biler og fly til sidst. Så helt igennem dårligt var forholdet.

Noels relative succes med NGHFB i Liams skyggeår, gav storebroderen en platform til danne et narrativ, hvor han både på én gang fremviste stolthed over den kulturarv han havde opnået med Oasis, men også en insisterede hårdt  på at han som en midaldrende mand på snart halvtreds ( han blev det runde tal i år)  ikke havde brug for at jagte de gloværdige år, og ikke ville leve i fortiden. Især ikke med Liam som konfliktskabende – og søgende selskab. Han var simpelthen vokset fra både Oasis og ikke mindst lillebroderen, og var blevet et modent, ældre og helt menneske, der var endelig tilpas i sit eget skind og med sit stærke familiebære bånd til hustruen og børnene. I modsætning til Liam, som Noel udlagde som værende en mand med et selvværd på størrelse med en peanut.

Det er først nu med udgivelsen af det vellykket debutsoloalbum As You Were at lillebror Liam har noget at bakke det ofte latrinære og ret personlige modspil han via twitter igennem årene, har givet Noels narrativ. I den efterfølgende pressekampagne har vi set en vittig, charmerende og bidsk Liam tage verden med storm, men også en kampagne hvor forholdet til Noel – naturligvis – har fyldt en del.

Her har Liam beskyldt for storebroderen for at være illoyal mod de arbejderklasserødder – og ikke mindst værdier brødrene kom fra, for i stedet at søge penge og en kendisverden som Liam ikke har den fjerneste lyst til at ville være en del af. Han har beskyldt Noel for entydigt og velovervejet give Liam skylden for Oasis` opløsning, fordi det passede storebroderen, der længe havde planlagt et solokarriere. Det hele kulminerede til den stort anlagte Manchester One Love hyldestkoncert, hvor Liam optrådte og samtidig beskyldte storebroderen for at prioritere en ferie, samt at være bange for at møde lillebroderen, i stedet for at møde op og synge Oasis klassikeren Don´t Look Back In Anger, som på baggrund af den skrækkelig terrorhændelse i brødrenes fødeby, var blevet en evergreen på tværs af generationer.  I kølevandet på den svada, blandede Noels 17 årige datter sig og endte ud i et skænderi på sociale medier med Liams 16 og 19 årige sønner.  Fætre og kusiner, der på mirakuløst vis, indtil da havde formået at have et godt forhold til hinanden.  Det hele bar et både sørgeligt – og dysfunktionelt skær, og har efterladt os med et forhold – og en konflikt der virker mere afgrundsdyb end nogensinde før.

I dag udkommer det nye Q magazine, hvor det er Noels tur til, at få taletid – og forside på baggrund det kommende tredje soloalbum Who Built The Moon. Det er en reflekterende og relativt behersket Noel der medvirker der. Han forsøger at undgå at tale om lillebroderen, men kan ikke undgå at sammenligne ham med en simpel due, Donald Trump , nægte enhver interesse i Liams musikalske output, og proklamere at Liams twitterfingere er et åbenlyst indblik i hvordan det var bag scenen i Oasis. Nok engang fremturer den ældre Gallagher deri, at han ikke har den fjerneste interesse i, at gendanne Oasis uanset hvor mange hundrede millioner pund der kommer på bordet, og at han i samarbejdet med produceren David Holmes endelig har fået en nysgerrighed, og legesyghed ind i sangskrivningen igen, der har rykket ham til steder han ikke troede var muligt – og som var ham forbudt i Oasis, af Liam skal det forstås.

Så uanset hvor meget han prøver rykke væk fra det, så vil det ødelagte forhold til lillebroderen, nærmest altid overskygge det musikalske, for de to brugte meget af tiden i Oasis til at svine konkurrenterne til og nu er de nået til hinanden, til sidste mand står. Runde 723 venter i Gallagherland.

Her er Noels nye single, der bestemt ikke lyder som noget han har udgivet før. Jeg vil lade det være op til Jer om det er vellykket.

Please follow and like us:
error

Say it loud and sing it proud

Da rulleteksterne begynder at komme, og tonerne fra The Masterplan begynder at strømme frem i Mat Whitecros´ Supersonic dokumentar om Noel´n` Liam Gallagher og resten af Oasis´ genvej fra de lidet misundelsesværdige opvækstbetingelser i Manchester til helikopteren der kredser omkring de 125.000 mennesker der står samlet på den ene af de to aftener i Knebworth, hvor anslået to millioner mennesker forsøgte at få adgang, til hvad der skulle være den sidste kulturdefinerende begivenhed et (nord) engelsk guitarband skulle anspore – og få succes til.

Når jeg som ved et tilfælde i dag hører The Masterplan, er det svært ikke at tænke tilbage til den scene, hvor Noel koncentreret og sammenbidt ser ud af helikopteren og ned på den enorme mænge mennesker hans band har samlet, mens lillebror Liam ved siden af synes fuldstændig upåvirket af det skelsættende og historiske Oasis på to år har formået at opnå. Både musikalsk – og kulturelt.

Mens vi gør os parate til endnu en tur i bokseringen når både Liam og Noel med en månedes mellemrum udsender soloalbums, eftersom de er færdige med at være i infight med alt og alle, og nu er nået til hinanden, skal vi blandt profaniteterne, viddet og bidet, huske os på hvorfor fanden de betød noget for os og for så mange til at starte med. Og det kan vi passende gøre med tonerne af The Masterplan.

 

Please follow and like us:
error

På denne dag!

 

 

For 23 år siden, på denne dato, udsendte to brødre fra Burnage, Manchester og resten af Oasis, det album der skulle redde dem fra deres grå, triste, limsniffende og voldsplaget hverdag og kulturdefinere Storbritannien og mange af os, frem til den dag i dag.

Her en times dokumentar om tilblivelsen af Definitely Maybe.

 

Please follow and like us:
error